Hvad betyder ordet islam?

En dybdegående guide

Hvad betyder ordet Islam

For at forstå hvad ordet Islam betyder, skal vi se på både dets etymologiske rødder i det arabiske sprog og dets teologiske definition i lyset af Koranen og Sunnah.

 

Mange vælger at oversætte ordet Islam simpelt og kortfattet til ordet “fred”, men betydningen er langt mere omfattende og præcis.

 

Ordet Islam betyder mere præcist underkastelse til Allah, den eneste sande Guds vilje. Derfor er det at tro på Guds enhed (Tawheed), at tilbede Ham alene, at adlyde Hans befalinger og at underkaste sig Hans vilje essensen af ​​Allahs budskab sendt til alle Hans profeter og sendebude. 

 

Siden Allahs (Guds) profeter og sendebud alle prædikede det samme budskab, må deres religion derfor være den samme! Koranen bekræfter, at ‘Islam’ (underkastelse til Allah) er Adam og Evas sande religion og deres efterkommere indtil dommedag.

Islam er ikke en ny religion, men den oprindelige religion og det var det islams budsskab som alle profeterne kom med til hele menneskeheden. I Koranen siger Allah:

 

“Sandelig, religionen er hos Allâh islâm (underkastelse til Gud).” (Koranen 3:19)

 

Sig: ”Allâhs retledning er retledningen; vi er blevet befalet at overgive os til alverdens Herre og Forsørger.” (Koranen 6:71)

 

“Ønsker de sig mon en anden religion end Allâhs? Til Ham har alle i himlene og på jorden, frivilligt eller nødtvungent, overgivet sig, og til Ham bliver de bragt tilbage.” (Koranen 3:83)

 

Læs mere om hvad koranen er her på vores side Hvad er Koranen?

Islams 5 Søjler

Søjlerne en del af religionens fundament

Shahadah

Trosbekendelse - At vidne om, at der kun er én Gud, og Muhammed er Hans sendebud.

Salah

Bøn - De fem daglige bønner, der skaber en direkte forbindelse mellem mennesket og Gud.

Zakat

Almisse - At give en del af sin formue (typisk 2,5%) til trængende og fattige.

Sawm

Faste - At faste fra daggry til solnedgang i måneden Ramadan.

Hajj

Pilgrimsrejse - Rejsen til Mekka mindst én gang i livet, hvis man er fysisk og økonomisk i stand til det.

Den sproglige betydning

Definitionen af Islam sprogligt

Ordet Islam stammer fra den arabiske rod S-L-M (س-ل-م). Sprogligt set betyder det:

  • Al-Istislam: At underkaste sig eller overgive sig.

  • Al-Inqiyad: At følge eller være lydig.

  • As-Salamah: At være fri for fejl eller i sikkerhed.

Selvom “Salam” (fred) deler rod med Islam, er den primære sproglige betydning af Islam underkastelse.

Det er freden og roen i hjertet, som man opnår ved ihukommelse og underkastelse af den Almægtige ene sande Gud. 

Den religiøse betydning

Definitionen af islam ifølge Sharia

Ifølge de lærde blandt de første generationer (Salaf), defineres Islam i religiøs forstand som:

“At underkaste sig Allah gennem Tawhid (monoteisme), at adlyde Ham gennem lydighed, og at distancere sig fra Shirk (polyteisme) og dets folk.”

Denne definition er baseret på tre fundamentale søjler:

  1. Tawhid: At anerkende, at Allah er den eneste sande Gud, som har ret til at blive tilbedt.

  2. Lydighed: At praktisere de handlinger, Allah har påbudt (f.eks. bøn og faste).

  3. Bara’ah (Frasigelse): At tage afstand fra alt, der sidestilles med Allah.

Forholdet mellem tro og handling i Islam og Kristendom

Profeternes vej til Paradiset

Tro er ikke blot et ord, det er en livsstil. At være muslim betyder at omsætte sin overbevisning om islam sandhed til handling ved at følge profeternes fodspor i bøn, tilbedelse og næstekærlighed.

Både islamisk tradition og de bibelske skrifter understreger det samme: Troen alene gør det ikke – det er vores retskafne handlinger og gode gerninger, der baner vejen til Paradiset.

“I ser altså, at mennesket bliver gjort retfærdigt af gerninger, og ikke af tro alene. For en tro uden gerninger er lige så død som et legeme uden åndedræt.” (Jakobs brev 2:24 og 26)

Bibelens beskrivelse af tro og underkastelse:

Islam i Bibelen

Mange bliver overraskede over at finde betydningen af ordet Islam i de tidligere skrifter. Selvom ordet “Islam” er arabisk, er konceptet – underkastelse under Guds vilje – kernen i alle profeternes budskab, fra Adam og Abraham til Moses og Jesus. Når profeterne førte an, var deres vigtigste budskab netop denne hengivenhed og lydighed over for Gud.

Jesus’ underkastelse: I Det Nye Testamente beskrives Jesus (fred være med ham) som en, der overgiver sin vilje til Gud:

“Dog ske ikke min vilje, men din” (Lukas 22:42)

Jakobs formaning: Det græske ord for at underordne sig (hypotassō) svarer direkte til det arabiske begreb Istislam (underkastelse).

“I skal altså underordne jer under Gud” (Jakobs brev 4:7)

“Underkast dig Gud og få fred; og velstand vil komme til dig.” (Jobs bog 22:21)

Hvad betyder ordet islam