Hvem er Profeten Muhammad (fred være med ham)? I Islam er Muhammad (fred være med ham) ikke skaberen eller ophavsmand til en ny tro, men som den, der bragte den endelige åbenbaring; han er ifølge Islam ‘Profeternes Segl’, der fuldender rækken af sendebude og profeter. Hans liv og overleveringer hadith er den praktiske nøgle til at forstå Guds sidste åbenbaring til menneskeheden Koranen.
’’Sandelig er der i Allahs profet et fremragende eksempel at følge for dem, der tror på Allah og den sidste dag og ihukommer Ham (Allah) ofte.’’ (Koranen 33:21)
Beretningen om Muhammads tidlige liv er ikke blot en historisk fortælling om en drengs opvækst i 6. århundredes Arabien. Det er historien om en rejse præget af dybe personlige tab, en opvækst under ørkenens åbne himmel og dannelsen af en karakter, der senere skulle vise sig at være den, som skulle overlevere den sidste åbenbaring fra Gud til mennesket.
Læs mere om Koranen her Hvad er Koranen?
Muhammad blev født for over 1400 år siden i byen Mekka omkring år 570 e.v.t. Han stammer fra klanen Banu Hashim, som var en del af den mægtige Quraysh-stamme. Selvom klanen var stor og velkendt samt respekteret, var Muhammad ikke født ind i stor rigdom.
Hans tidlige år som barn var præget af, at han mistede sine nærmeste støtte og tætte familie meget tidligt:
Faderen, Abdullah: Døde få måneder før Muhammads fødsel.
Moderen, Amina: Døde, da Muhammad var omkring 6 år gammel.
Farfaderen, Abd al-Muttalib: Tog sig af ham efter moderens død, men døde selv to år senere.
Efter disse tab blev Muhammad opfostret af sin onkel, Abu Talib, som gjorde sit bedste for at beskytte og opdrage Muhammad livet igennem barndommen. Abu talib var en klanleder, men ikke blandt de velhavende i Mekka.
Som barn blev han, ifølge tradition “sædvane” (uruf) blandt de adelige klaner i Mekka, herunder Muhammads egen stamme, Quraysh, sendt ud i ørkenen for at bo hos en beduinstamme her blev ham ammet af en kvinde ved navn Halima.
Formålet var, at han skulle lære det rene arabiske sprog og vokse op i det sunde ørkenklima væk fra byens sygdomme. Kilde: (Sira Ibn Hisham)
Da han blev ældre, arbejdede han som fårehyrde, som mange af de andre tidligere profeter også gjorde og senere blev han en troværdig handelsmand. Han rejste med karavaner til blandt andet Syrien. Han fik hurtigt et ry for at være usædvanlig ærlig og retfærdig, hvilket gav ham tilnavnet Al-Amin (Den Troværdige).
Før profeten muhammad nogensinde talte om Islam, kendte hans stamme og indbyggerne i Mekka ham som Al-Amin (Den Troværdige). Han var kendte for at være ærlig og pålidelig, og han havde aldrig løjet om verdslige ting i 40 år, hvorfor skulle han så pludselig begynde at lyve fra den ene dag til den anden og om noget så alvorligt som Gud?
Det faktum, at han voksede op som forældreløs, kunne ses som en svaghed, men for profeten Muhammad skulle dette visse sig at være en styrke, som gav ham en naturlig empati for samfundets svageste. Koranen nævner dette direkte (Surah Ad-Duha):
“Fandt Han dig ikke forældreløs og gav dig ly?” (Koranen 93:6)
Hans personlige erfaring med fattigdom og tab gjorde ham i stand til senere at præsentere et religiøst budskab, der fundamentalt handlede om social retfærdighed og omsorg for de udstødte.
Som vi talte om med hans tid hos beduinerne, gav hans opvækst i ørkenen ham en sproglig renhed, der var uovertruffen. For muslimer er Koranen et sprogligt mirakel; at Muhammad var i besiddelse af det “reneste arabisk” fra barnsben ses som en nødvendig forudsætning for at kunne modtage og videregive det guddommelige budskab med den rette veltalenhed.
Historien viser, at Muhammad ikke var en lærd mand, der havde studeret tidligere skrifter. Han kunne ej læse og var heller ikke blandt dem som var i stand til skrive. Han var en eftersigende en ganske normal handelsmand, der pludselig kom med så dybtgående, komplekse vers i det fineste arabiske sprog helt uden fejl eller mangler.
Dette gjorde til at mange var helt forbløffet over disse vers og koranens klare budskab. Derfor var det også klart for mange i Mekka at budskabet ikke kom fra ham selv, men fra en guddommelig kilde.
I dette afsnit undersøger vi dybdegående: Hvem er profeten Muhammad ﷺ, og hvilken betydning har han for muslimer i dag.
Muslimer tror på, at Muhammad ﷺ er den sidste af en lang række profeter og budbringere, som blev sendt for at kalde menneskene til Tawhid – tilbedelsen af Gud alene. Han kom ikke med en ny religion, men med den oprindelige tro, som alle tidligere profeter forkyndte.
Blandt de tidligere profeter, som muslimer ærer og elsker, findes:
Adam, Noah, Abraham, Ismael, Isak, Jakob, Josef, Moses, David, Salomon og Jesus (fred være med dem alle).
Allah bekræfter denne afslutning i Koranen:
“Muhammad er ikke fader til nogen af jeres mænd, men han er Allahs sendebud og profeternes segl.” (Koranen 33:40)
Ligesom Toraen (Tawrat) og Bibelen (Injil) i deres oprindelige form blev åbenbaret til henholdsvis Moses og Jesus, tror muslimer på, at Koranen blev åbenbaret til Muhammad ﷺ.
Hvor de tidligere skrifter var rettet mod specifikke folk i specifikke tider, er Koranen sendt som en universel vejledning.
Profetens opgave var ikke blot at recitere ordene, men at demonstrere, hvordan dette noble budskab skal leves i praksis. Læs mere om hvad er islam 5 søjler her på vores side Hvad er Islams 5 søjler
Når vi ønsker at forstå Profetens ﷺ personlighed, findes det bedste svar hos hans hustru, Aisha (må Allah være tilfreds med hende). Da hun blev spurgt om hans karakter, svarede hun:
“Hans karakter var Koranen.” (Muslim og Ahmad)
Dette udsagn er fundamentalt i forståelsen af Sunnah. Det betyder, at enhver befaling i Koranen blev omsat til en handling af Profeten. Han var ikke blot en lærer, men et levende eksempel på tålmodighed, retfærdighed, ydmyghed og barmhjertighed.
De tidlige generationer af muslimer (Salaf-us-Salih) lagde enorm vægt på at følge Profetens eksempel i mindste detalje. Imam Malik (må Allah være ham nådig) sagde:
“Sunnah er som Noahs ark. Den, der stiger ombord på den, er frelst, og den, der bliver tilbage, vil drukne.” Kidle: Majmu’ al-Fatawa af Shaykh al-Islam Ibn Taymiyyah (bind 4, s. 137),
Dette understreger, at vi ikke kan forstå Guds ord uden at se på, hvordan Muhammad ﷺ implementerede dem.
Muhammad ﷺ blev ikke sendt for at dømme eller herske med hårdhed, men som en kilde til barmhjertighed. Allah siger:
“(O Sendebud!) Vi har kun udsendt dig som en barmhjertighed for alverden.” (Koranen 21:107)
Dette afspejles i hans handlinger:
Barmhjertighed over for fjender: Han tilgav dem, der havde forfulgt ham i årevis.
Beskyttelse af svage: Han kæmpede for kvinders, forældreløses og fattiges rettigheder.
Ærlighed: Selv før han blev profet, var han kendt i Mekka som Al-Amin (den troværdige).
Profeten Muhammad ﷺ lærte os, at troen på Allah ikke kan adskilles fra vores opførsel over for andre. Selvom han opmuntrede folk til de fundamentale søjler som bøn, faste og almisse (zakat), understregede han altid, at disse handlinger skal transformere menneskets karakter. Han sagde:
“De bedste blandt jer er de, som har den bedste opførsel.” (Al-Bukhari)
For en muslim er god karakter (Akhlaq) ikke blot en social høflighed, men en form for tilbedelse. Mange af Profetens ﷺ udtalelser knytter troen på det usynlige direkte sammen med helt konkrete handlinger i hverdagen:
Respekt for naboen: At tro på Allah betyder, at man ikke gør sin nabo fortræd.
Gæstfrihed: At tro på Dommedag betyder, at man er gavmild over for sine gæster.
Tungens brug: At tro på Allah betyder, at man taler pænt – eller vælger at tie.
Et af de mest centrale aspekter af Profetens ﷺ mission var at lære mennesket barmhjertighed (Rahmah). Han lærte os, at universet er bygget på princippet om gensidig nåde:
“Den, som ikke udviser barmhjertighed over for andre, vil ikke selv blive vist barmhjertighed (af Allah).” (Al-Bukhari & Muslim)
Profetens ﷺ karakter blev for alvor testet, når han stod over for modgang. I en kendt beretning foreslog nogle af hans ledsagere, at han skulle bede Allah om at straffe de ikke-troende, der havde forfulgt og skadet ham. Hans svar står som et evigt monument over hans karakter:
“Jeg er blevet sendt som en barmhjertighed, ikke for at forbande.” (Muslim)
Dette bekræftes i Koranen, hvor Allah beskriver formålet med hele hans profetskab:
“(O Sendebud!) Vi har kun udsendt dig som en barmhjertighed for alverden.” (Koranen 21:107)
