For at forstå islam i dybden, må man kende til Troens 6 søjler (på arabisk hedder disse Arkan al-Iman). Mens de Islam 5 søjler udgør de ydre handlinger, udgør disse Troens 6 søjler det indre fundament af troen – dette er selve troen og overbevisningen som skal være tilstede i hjertet på enhver muslim.
I denne guide gennemgår vi hver søjle, så du får en klar forståelse af, hvad det vil sige at have tro (Iman) i islam.
Hvis ikke fundamentet – de seks trosartikler – er på plads, mister de ydre handlinger deres dybere værdi. I islam er tro (Iman) langt mere end en følelser og ord; det er en urokkelig overbevisning, der starter i hjertet, udtrykkes i ord, som manifisteres igennem handlinger. Det er denne indre drivkraft, der motiverer muslimen til at handle retfærdigt, udvise omsorg og navigere i livets udfordringer med mening.
Vi tror på Allahs herredømme (rubūbiyyah), det vil sige: at Han er Herren, Skaberen, Ejeren og Den, der styrer og kontrollere alle forhold både i himlen og på jorden og hvad der er derimellem.
“Al lovprisning tilkommer Allâh; alverdens Herre” (Koranen 1:2)
Vi tror på Allahs guddommelighed og ret til tilbedelse (ulūhiyyah), det vil sige: at Han alene er den sande Gud, og at enhver anden, som tilbedes foruden Ham, er falsk og ej berettet til at blive tilbedt.
“Allâh tilgiver ikke at der sidestilles andre med Ham, men Han tilgiver hvad der er derunder for hvem Han vil. Den der sidestiller andre med Allâh har sandelig fundet på en stor synd.” (Koranen 4:48)
Vi tror på Hans enhed (tawḥīd) i alt dette, det vil sige: at Han ingen partner har i sit herredømme, i sin guddommelighed/ og ret til at blive tilbedt eller i sine navne og egenskaber.
Allah, Den Ophøjede, siger:
Herren over Himlene og jorden og alt derimellem. Tjen Ham derfor, og vær tålmodig i Hans tjeneste. Kender du nogen med samme (hæderfulde) navn som Hans?” (Koranen 19:65)
Vi tror på Allahs engle, og at de er, som Han har beskrevet dem:
For at forstå, hvem englene er, må vi se på, hvordan de adskiller sig fra mennesker og jinn. Profeten Muhammad ﷺ har fortalt os, at:
“Englene blev skabt af lys, jinn blev skabt af røgfri ild, og Adam blev skabt af det, som er blevet beskrevet for jer (jord).” (Muslim)
Dette betyder, at englene er rent spirituelle væsener. De har ikke behov for mad, drikke eller søvn, og de ejer ikke en fri vilje til at være ulydige mod Allah. Deres selve eksistens er centreret omkring at udføre Allahs ordrer med absolut præcision.
(Afgudsdyrkerne) De siger: ”Den Nådige har taget sig (englene som) børn!” Priset være Han! Nej, de (engle) er blot ærede tjenere. De tager ikke ordet før Ham, og de handler kun på Hans befaling.” (Koranen 21:26–27)
Allah, ophøjet er Han, som har skabt dem, og de har viet sig fuldstændigt til Hans tilbedelse og underkastet sig Hans lydighed:
“Ham tilhører alle i himlene og på jorden. Og de (engle), der er hos Ham, er ikke for stolte til at tilbede Ham, utrætteligt. De lovpriser Ham nat og dag, ustandseligt.” (Koranen 21:19–20)
Troen på Allahs åbenbarede bøger er en fundamental del af Islam. Det bekræfter, at Allah aldrig har efterladt mennesket i mørke, men gennem historien har sendt klare vejledninger og “vægte”, som vi kan måle ret og uret med.
De fire mest kendte skrifter
Selvom Allah har sendt skrifter til mange profeter, nævner Koranen specifikt fire store åbenbaringer, som enhver muslim skal anerkende:
Tawrat (Torah): Åbenbaret til profeten Moses (Musa) som vejledning for Israels børn.
Zabur (Salmerne): Åbenbaret til profeten David (Dawud).
Injil (Evangeliet): Åbenbaret til profeten Jesus (Isa).
Al-Qur’an (Koranen): Den endelige og afsluttende åbenbaring til profeten Muhammad ﷺ.
Vi tror på, at Allah den Ophøjede har åbenbaret en bog sammen med hver sendebud, som Han siger:
“Vi har bestemt udsendt Vore sendebude med de klare beviser, og Vi sendte Skriften ned sammen med dem, og ligeledes Vægten (til at sondre mellem ret og uret), for at menneskene kunne forvalte retfærdigheden.” (Koranen 57:25)
Vi tror på, at Allah, ophøjet er Han, har sendt sendebud til enhver nation lige fra den første profet Adam til den sidste profet Muhammad saw.
“Sendebude, som bragte glædelige budskaber og advarede for at folk ikke skulle have noget påskud mod Allâh efter sendebudene (har overbragt Hans budskab). Allâh er Almægtig og Vis.” (Koranen 4:165)
Vi tror på, at den første af dem var Noah, og den sidste af dem var Muhammad – Allahs fred og velsignelser være over dem alle:
“(O Sendebud!) Vi har sandelig givet åbenbaringer til dig, ligesom Vi gav åbenbaringer til Noah og profeterne efter ham. Vi gav åbenbaringer til Abraham, Ismael, Isak, Jakob og deres efterkommere, og Jesus, Job, Jonas, Aron og Salomon, og til David gav Vi Salmerne.” (Koranen 4:163)
“Muhammad er ikke fader til nogen af jeres mænd, men han er Allâhs sendebud og profeternes segl (der både afslutter og stadfæster profetrækken). Allâh ved alting (Koranen 33:40)
Vi tror på den yderste dag, som er Opstandelsens Dag – den dag, efter hvilken der ikke findes nogen anden dag – hvor menneskene genopvækkes levende for blive stillet til regnskab for sine handlinger, og derefter forblive enten i paradiset eller i den helvede.
Vi tror på genopstandelsen (al-baʿth), som er, at Allah – ophøjet er Han – gør de døde levende, når Isrāfīl blæser i hornet for anden gang:
Der vil blive blæst i Hornet, og alle (skabninger) i himlene og på jorden – på nær hvem Allâh vil – falder om. Så blæses der i det for anden gang, og straks vil de (genop)stå og se: (Koranen 39:68)
Vi tror på skæbnen (al-Qadar), både dens gode og dens onde sider. Det er Allahs forudbestemmelse af alt, som sker, i overensstemmelse med Hans forudgående viden og den visdom, som Hans beslutninger er baseret på.
“Hos Ham findes nøglerne til de skjulte; ingen kender dem (af sig selv) foruden Ham. Han ved hvad der er på landjorden og i havet; intet blad falder uden at Han ved det, og der findes intet korn i jordens mørke, intet vådt eller tørt, uden at det står i et tydeligt Skrift.”(Koranen 6:59)
“Jamen har vi så ingen fri vilje?” Allah har viden om, hvad vi vil vælge, men det er ikke er det samme som at Han tvinger os til noget. Vi handler frit, men Han ved på forhånd, hvad vi vil gøre.
