Hvad er forskellen på en profet og et sendebud?

Mange har stillet dette spørgsmål gennem tiden: Hvad er forskellen på en profet og et sendebud? Ved første øjekast ligner de hinanden – begge er udvalgt af Gud til at vejlede mennesker. Men dykker man ned i historien og de islamiske tekster, finder man en fascinerende forskel, der gør os klogere på, hvordan visdom og budskabet om islam er blevet givet videre gennem årtusinder.

---

To titler – to forskellige betydninger og opgaver

I Islam bruger man ordene Nabi for en profet og Rasul for et sendebud. For at forstå forskellen kan man forestille sig to forskellige roller i et samfund:

1. Sendebuddet (Rasul): Et sendebud kommer ofte med en helt ny bog eller en ny lov (Shari’ah) til et folk, der er gået bort fra troen eller slet ikke kender den. Tænk på det som en, der bygger et helt nyt fundament, som Allah siger (fortolkning af betydningen): “For hvert folk/nation er der et sendebud. og når deres sendebud kommer, bliver der dømt imellem dem med retfærdighed, og de bliver ikke uretfærdigt behandlet.” [Koranen 10:47]
2. Profeten (Nabi): En profet bliver sendt til et folk, der i forvejen er troende. Hans opgave er ikke at bringe en ny bog, men at minde folk om den eksisterende lov og hjælpe dem med at forstå og efterleve den.

Hvorfor har vi begge dele?

Ifølge den lærde Ibn Taymiyah er forskellen ofte, hvem profeterne og sendebudene blev sendt til.

Hvis folk er holdt op med at tro, sender Gud et sendebud for at vejlede dem og præsentere sandheden for dem på ny. Men hvis folk allerede tror, men blot har brug for undervisning i troen og vejledning i deres hverdag, sender Gud en profet.

Et godt eksempel er de mange profeter, der kom efter Moses (Musa). De bragte ikke et nyt skrift, en ny tora eller bibel, men de dømte og vejledte det jødiske folk ud fra Toraen, som Moses allerede havde givet dem.

Shaykh Al-Islam Ibn Taymiyah sagde: “Det korrekte synspunkt er, at et sendebud er en, der sendes til et vantro folk, og en profet er en, der sendes til et troende folk med den samme Shari’ah (lov) som det sendebud, der kom før ham, for at undervise dem og dømme mellem dem” som Allah siger (fortolkning af betydningen):

“Vi nedsendte sandelig Toraen (til Moses), hvori der var retledning og lys. Med den dømte profeterne, der havde underkaste sig (til Gud), for dem der var jøder, og ligeledes (gjorde) rabbinerne og de skriftkloge, fordi de var blevet betroet at værne om Allâhs Skrift, og de var vidner over den.” [Koranen Al-Ma’idah 5:44]

Så Israels folks profeter dømte efter Toraen, som Allah havde åbenbaret til Musa.

Den gyldne regel: “Enhver Rasul er en Nabi”

Inden for teologien er der et princip, og man siger man ofte således: Enhver Rasul (sendebud) er også en Nabi (profet), men ikke enhver Nabi er en Rasul.

Det svarer lidt til at sige, at alle speciallæger er læger, men ikke alle læger er speciallæger. Et sendebud har altså begge titler, fordi de både modtager åbenbaring og har den ekstra opgave at grundlægge en ny vej for et nyt folk. men de kom alle sammen med den samme religion islam. Læs mere om hvad ordet islam betyder her: Hvad betyder ordet islam?

De lærdes forskellige synspunkter

De lærde har været uenige om definitionen af hvad er forskellen på en profet (nabi) og et sendebud (rasul). Nogle sagde, at der ikke er nogen forskel på en nabi og en rasul, mens andre sagde, at der er en forskel.

Sidstnævnte er det korrekte synspunkt, da grundprincippet i tale er at etablere nye idéer frem for blot at gentage ord for gentagelse eller fremhævelsens skyld.

Abu’l-Baqa’ al-Kafawi sagde: “At etablere idéer er vigtigere end at gentage dem for belysningens skyld, fordi etableringen af nye idéer er bedre end blot gentagelse.” (al-Kulliyyat side.1065)

De lærde var derefter uenige om, hvordan disse forskelle skal defineres:

1. Formidling: Den mest kendte opfattelse er, at både en nabi og en rasul modtager åbenbaring, men rasul er påbudt af Allah at formidle den, mens nabi ikke er påbudt at formidle den.
   • Al-Khattabi sagde: “Forskellen er, at en nabi er den, der bliver fortalt eller informeret om ting, mens en rasul er den, der pålægges at formidle det. Derfor er enhver rasul en nabi, men ikke enhver nabi er en rasul.“(A‘lam al-Hadith (1/298) )
2. Etymologi og forpligtelse: Ibn Hajar citerer i Fath al-Bari al-Qurtubi (11/112): “Ordet nabi kommer fra roden naba’, som refererer til nyheder. Hvis han påbydes at formidle det til andre, er han en rasul, ellers er han en nabi og ikke en rasul.”
3. Handling vs. formidling: Ibn al-Mulaqqin sagde: “Rasul er den, der modtager åbenbaring for at handle efter den og formidle den, i modsætning til nabi, som modtager åbenbaring for kun at handle efter den selv.” (al-Mu‘in ‘ala Tafahhum al-Arba‘in (side. 39)
4. Bøger og engle: Nogle andre lærde sagde, at en rasul er den, som får nedsendt en bog eller besøges af en engel, mens en nabi modtager åbenbaring eller følger et andet sendebud.

Det bedste, der kan siges om denne sag, er måske:

Nabi og rasul har det til fælles, at de begge modtager åbenbaring. Dette fremgår af verset, hvor Allah, må Han være ophøjet, siger (fortolkning af betydningen):

“(O Sendebud!) Vi har sandelig givet åbenbaringer til dig, ligesom Vi gav åbenbaringer til Noah og profeterne efter ham. Vi gav åbenbaringer til Abraham, Ismael, Isak, Jakob og deres efterkommere, og Jesus, Job, Jonas, Aron og Salomon, og til David gav Vi Salmerne.” (Koranen 4:163)

Det mest præcise synspunkt

Det bedste, der kan siges om denne sag, er måske: En profet (Nabi) og et sendebud (rasul) har det til fælles, at de begge modtager åbenbaring. Dette fremgår af verset, hvor Allah, må Han være ophøjet, siger (fortolkning af betydningen):

“(O Sendebud!) Vi har sandelig givet åbenbaringer til dig, ligesom Vi gav åbenbaringer til Noah og profeterne efter ham. Vi gav åbenbaringer til Abraham, Ismael, Isak, Jakob og deres efterkommere, og Jesus, Job, Jonas, Aron og Salomon, og til David gav Vi Salmerne.” (Koranen 4:163)Det bedste, man kan sige om dette emne, er:

Dette understøttes af Koranen (Al-Hajj 22:52), som indikerer, at begge typer er “sendt” (arsalna). som Allah siger (fortolkning af betydningen):

“Vi sendte ikke noget sendebud eller nogen profet før dig” (Koranen Al-Hajj 22:52)

Shaykh al-Islam forklarede i an-Nubuwwat:

• En Rasul er sendt til et folk, der går imod Allahs påbud (vantro), for at overbringe et budskab til dem. Nuh (Noa) var det første sendebud til jordens folk. “O Nuh, du er den første af sendebuddene (Rusul) til jordens folk, og Allah har kaldt dig en taknemmelig tjener.” Kilde Sahih al-Bukhari 3340
• En Nabi er sendt til et troende folk for at implementere den lov (Shari’ah), der kom før ham. Han fungerer ligesom de lærde, der vejleder folk ud fra det, de allerede ved er sandt. (al-Nubuwwaat, p. 255)

Eksempler på dette er profeterne fra Israels børn, som påbød Toraens lov. De var som lærde, som Allah satte i stand til at dømme i lyset af Toraen.

Konklusion: Et sendebud (rasul) bringer ofte noget nyt eller sendes til dem, der benægter sandheden, mens en profet (nabi) opretholder og underviser i en eksisterende lov blandt de troende. Enhver rasul er en nabi, men ikke enhver nabi er en rasul. Profeten Muhammad forenede begge titler som den sidste i rækken. Læs mere om hvem profeten Muhammad (fred være med ham) er her Hvem er profeten Muhammad?

Hvem var det første sendebud (rasul)?

Når vi taler om historiens begyndelse, tænker de fleste på Adam. Han var det første menneske og den allerførste profet (Nabi). Men vidste du, at han faktisk ikke var det første “sendebud” (Rasul)?

Ifølge de islamiske kilder var det første sendebud i historien nemlig Nuh (bedre kendt som Noa på dansk).

Hvorfor var det ikke Adam?

Forskellen ligger i den opgave, de fik. Da Adam og hans børn levede på jorden, var der fred og harmoni. Alle troede på den samme Gud, og der var ingen vantro eller falske guder som de tilbedte. Adam fungerede som en profet, der lærte sin familie om troen.

Men som tiden gik, ændrede det sig. Den lærde Ibn Abbas forklarer, at der gik ti generationer fra Adam, hvor alt var godt. Han sagde:

“Mellem Adam og Nuh var der ti generationer, og de fulgte alle sandheden (Islam).” (Overleveret af Al-Hakim i al-Mustadrak)

Men så begyndte folk at glemme de gode værdier og begyndte for første gang at tilbede statuer og afguder. Det var her, der opstod et behov for noget nyt: Et sendebud, der kunne konfrontere vantroen og bringe en officiel advarsel fra Gud. Det blev Nuhs opgave.

Adam lagde fundamentet som profet, var Nuh den første, der blev sendt ud som en officiel udsending til et folk, der var gået vild.

“Noah sagde: ”Min Herre! De trodsede mig og fulgte dem (af overhovederne), hvis velstand og børn kun gør deres tab større. De udtænkte en meget snedig plan, og de sagde: ’Opgiv ikke jeres guder! Opgiv ikke Wadd, Suwâ‘, Yaghûth, Ya‘ûq og Nasr!’” (Koranen 71:21-23)

Ibn Abbas forklarer i Sahih Bukhari (Hadith nr. 4920) således:

“Alle de afguder, som blev tilbedt af Noas (Nuhs) folk, blev senere tilbedt af araberne. Hvad angår afguden Wadd, så blev den tilbedt af Kalb-stammen i Daumat-al-Jandal; Suwa var afguden for Hudhail-stammen; Yaghouth blev tilbedt af Murad-stammen og derefter af Bani Ghutaif ved Al-Jurf nær Saba; Ya’uq var afguden for Hamdan, og Nasr var afguden for Himyar, grenen af Dhi-al-Kala.

Disse navne (på afguderne) tilhørte oprindeligt nogle fromme mænd blandt Noas folk. Da de døde, inspirerede Satan deres folk til at fremstille og placere statuer på de steder, hvor de plejede at sidde, og at opkalde disse statuer efter deres navne. Folket gjorde dette, men statuerne blev ikke tilbedt, før de mennesker (der havde skabt dem) var døde, og statuernes oprindelse var blevet uklar; herefter begyndte folk at tilbede dem.”

Muhammad – Den sidste af dem alle

I Islam fylder profeten Muhammad en helt særlig rolle. I Koranen beskrives han med det smukke begreb “Profeternes Segl” (Khatam an-Nabiyyin). som Allah siger (fortolkning af betydningen):

“Muhammad er ikke fader til nogen af jeres mænd, men han er Allâhs sendebud og profeternes segl (Khatam an-Nabiyyin). Allâh ved alting.” [Koranen 33:40]

Hvorfor er dette vigtigt? Mange undrer sig over, hvorfor verset siger “profeternes segl” og ikke “sendebuddenes segl”. Forklaringen er logisk og enkel: Da ethvert sendebud (Rasul) også er en profet (Nabi), betyder det automatisk afslutningen på alle former for guddommelig åbenbaring både i form at profeter og sendebud.

Profeten Muhammad bekræftede selv denne afslutning, da han ifølge de autentiske overleveringer i Sahih Muslim sagde: (Sahih Muslim, hadith nr. 2404.) Allahs Sendebud henvendte sig til Ali og sagde:

“Du er i samme position i forhold til mig, som Aaron (Harun) var i forhold til Moses, men med (denne eksplicitte forskel) at der ikke er nogen profet efter mig.”

Hvem vejleder os i dag? Da døren nu er lukket i forhold til profeter og sendebude, betyder det ikke, at mennesket er ladt alene. Profeten forklarede, at opgaven med at undervise og minde folk om budskabet nu ligger hos de lærde. Profeten Muhammad sagde:

“De lærde er profeternes arvinger. Profeterne efterlader sig ikke mønter af guld eller sølv som arv; de efterlader sig derimod kun viden.” ( Sunan Abi Dawood, hadith nr. 3641. Hadith Sahih)

Hvor de tidligere profeter (Anbiya) kom for at rette op på folks forståelse af loven, er det i dag de lærde og de troende selv, der har ansvaret for at bevare og formidle den visdom, som allerede er fuldendt.

Fra begyndelsen til fuldendelsen

Forskellen på en profet og et sendebud er mere end blot en teknisk definition. Det er fortællingen om, hvordan vejledning har tilpasset sig menneskehedens behov gennem historien.

Hvor profeterne (Anbiya) har fungeret som de kærlige lærere, der holdt troens flamme i live blandt de troende, trådte sendebuddene (Rusul) til som pionerer i de sværeste tider for at bringe mennesket tilbage til fundamentet. Fra Nuh, der konfronterede den første afgudsdyrkelse, til Muhammad, der forseglede rækken af åbenbaringer, har målet altid været det samme: at guide mennesket mod balance og forståelse af det guddommelige.

I dag er “døren lukket” for nye profeter, men budskabet lever videre gennem viden, eftertanke og de lærdes formidling. Ved at forstå forskellen på disse to roller, får vi ikke kun et indblik i islamisk teologi, men også en dybere forståelse for den historiske rejse, som tro og visdom har taget fra tidernes morgen og frem til i dag.

Har du nogle spørgsmål til islam, så stil dem endelig. Vil du lære mere om islam og eller opnå bedre kendskab til profteten Muhammad så læs mere om Hvem var profeten muhammad?

Er du i tvivl om hvad koranen er? Læs mere om hvad er koranen?